I 2019 blev der i Europa diagnosticeret omkring 35.750 tilfælde af ondartede tumorer i galdeblære og galdeveje uden for leveren. Andelen af mænd med galdevejskræft uden for leveren er 79 procent, hvilket er betydeligt højere end de 60 procent for kvinder.
Histologisk set er der primært tale om adenocarcinomer. Omkring 11 procent af galdevejskræfttilfælde er såkaldte Klatskin-tumorer.
Risikoen for ondartede tumorer i galdevejene stiger også kontinuerligt med alderen. Livstidsrisikoen for at udvikle sygdommen er én ud af 190 for kvinder og én ud af 210 for mænd.
Enzymet mod galdeblære- og galdevejskræft bremser væksten og spredningen af kræftceller i kroppen.
For at undgå kroppens naturlige immunforsvar anvender kræftceller forskellige strategier. For at migrere uopdaget til andre dele af kroppen camouflerer de sig med en belægning af et stof, som kroppen selv producerer. Imidlertid kan enzymet mod galdeblære- og galdevejskræft genkende og ødelægge disse celler og effektivt forhindre metastaser.
Kræftceller kan også danne strukturer, der klassificeres som skadelige af immunsystemet og ødelægges. Dette gør det muligt for levende kræftceller at forblive uopdagede og formere sig frit. Denne bedrag omgås også af galdeblære- og galdevejskræftenzymet, som nedbryder disse camouflerede strukturer.